Khora virtual reality-logo fuld

Augmented Reality · KUNST & KULTUR

Titanernes fald

Augmented Reality-oplevelse

For SMK transformerede Khora det 400 år gamle maleri Titanernes fald til en AR-oplevelse, der bringer dets figurer og dynamik til live via de besøgendes smartphones.

Kunde
SMK – Statens Museum for Kunst

Format
Augmented reality

Branche
kunst & kultur

KONTEKST

I løbet af de seneste år har Statens Museum for Kunst (SMK) haft et stærkt fokus på digitalisering af museet. Da Instagram åbnede deres platform for, at alle kunne udgive Augmented Reality-oplevelser, så SMK en enestående mulighed for at udforske dette nye format og skabe en digital AR-oplevelse med udgangspunkt i et af museets absolutte højdepunkter: maleriet 'Titanernes fald'.

LØSNING

Sammen genskabte vi digitalt dybden i det originale maleri og gav liv til de bevægelser, værket skildrer. Faldende titaner, sommerfugle der svæver omkring maleriet, og en djævelsk hund er alle elementer, som blev vakt til live, og som man kan gå på opdagelse i gennem denne AR-oplevelse.

EFFEKT

Med et stadigt voksende, digitalt indfødt publikum inviterer SMK sine besøgende til at udforske dette 400 år gamle kunstværk på en helt ny måde. Det hele kan opleves direkte fra Instagram-appen, som de fleste allerede bruger i hverdagen. Uanset om man står foran det 3 meter høje maleri eller er derhjemme – ved hjælp af et højopløseligt billede fra museets digitale samling på SMK’s hjemmeside – kan besøgende bruge deres smartphone og gå ind på SMK’s Instagram-profil for at afprøve AR-filteret. Det er præcis så enkelt, som det lyder.