fbpx

Comfort XR

Comfort XR er en simpel og effektiv løsning til at aflede børn i forbindelse med stik-relaterede procedurer.

 

Herlev og Gentofte Hospital
Slagelse Kommune
Helsingør Kommune
Aabenraa Kommune
Sønderborg Kommune
Solrød Kommune
Region Syddanmark

Hvad er Comfort XR?

Comfort XR er en simpel og effektiv løsning til at aflede børn i forbindelse med stik-relaterede procedurer. Løsningen benytter special-designede spil til at aktivere flere centre i hjernen samtidigt og dermed fjerne fokus fra forventningen om smerte og ubehag. Spillene er udviklet i samarbejde med eksperter i smertedistraktion fra Videnscenter for børnesmerter på Rigshospitalet og findes til både siddende og liggende procedurer.

Produktbeskrivelse

Skybrud

Skyer er en mærkelig størrelse, og sommetider kan de med lidt god fantasi ligne de mest fantastiske skabninger. I spillet, ligger du på en dejlig strand og kigger på skyerne i himlen lige til de med magi forvandles til søde dyr og fantasifulde billeder.

 

  • Til børn fra 4 år
  • Designet til både liggende og delvist siddende procedurer
  • Begge arme er tilgængelige, da controller ikke er nødvendig

Frøen Frede

I Frede Frøs fantastiske hule kan sæbebobler blive til magi og dyr kan spille på instrumenter. I tryllehulen samler du sæbebobler med din tryllestav, som samles til tryllestøv i din hat. Ud af hatten kommer rytmiske fluer, katte der går deres egne veje, og snart har du et helt orkester, som fylder din hule med sød musik.

     

    • Til børn fra 4 år
    • Designet til siddende procedurer
    • Spilles med én controller, så modsatte arm er tilgængelig

    Ballade på badebroen

    Måger kan være rigtig frække, specielt hvis man har friskfanget fisk på kajen, som de gerne vil have næbet i. I Ballade på badebroen skal du beskytte din spand med fisk fra måger, der prøver at stjæle dem. Det er heldigvis slet ikke så svært, du er nemlig udstyret med en slangebøsse og en masse vandballoner klar til affyring.

       

      • Til børn fra 6 år
      • Designet til siddende procedurer
      • Spilles med én controller, så modsatte arm er tilgængelig

      Space game

      Det store univers gemmer på mange mysterier – findes der for eksempel andet liv end os? I Space Game kommer du ikke bare i rummet, du bliver også kaptajn på dit helt eget rumskib. Din største opgave er at beskytte dit rumskib mod fjendtlige aliens med din laserpistol. Destruer aliens og få den højeste score, før dine health point ryger i bund.

        • Til børn fra 12 år
        • Designet til både liggende og delvist siddende procedurer
        • Spilles med én controller, så modsatte arm er tilgængelig

        Validering

        ComfortXR startede tilbage i 2017 som led i et forskningsprojekt om VR til smertedistraktion for børn. Forskningsprojektet blev ledt af læge Søren Walther-Larsen fra Videnscenter for Børnesmerter på Rigshospitalet. I samarbejde med de dygtige læger og sygeplejersker fra centret blev det første spil, Ballade på Badebroen, udviklet til at indgå i et klinisk forsøg. Det kliniske forsøg kørte med 64 børn og resultatet konkluderede at VR er en udmærket distraktionsform på niveau med andre gode distraktionsmetoder. En fordel er også, at VR giver højere tilfredshedsscore i forbindelse med nåleprocedurer.

        Forskningsresultater

        Immersive Virtual Reality for Pediatric Procedural Pain: A Randomized Clinical Trial

        Smertebehandling hos børn er ofte utilstrækkelig, og den mest almindelige smertefulde procedure hos børn der er indlagt, er nåleprocedurer. Virtual Reality (VR) er en lovende og engagerende intervention, der kan hjælpe med at mindske angst og smerte hos børn, der gennemgår smertefulde procedurer. Vores mål for dette studie er, at undersøge patienttilfredshed og smertereduktion ved at benytte et tredimensionelt VR interaktivt spil, som distraktion.

        Læs mere her

        A randomized controlled trial on Virtual Reality distraction during venous cannulation in young children

        Smertebehandling hos børn er ofte utilstrækkelig, og den mest almindelige smertefulde procedure hos børn der er indlagt, er nåleprocedurer. Virtual Reality (VR) har vist sig at mindske angst og smerte hos børn, der gennemgår smertefulde procedurer, primært hos børn over 7 år. Vores mål for dette studie er, at undersøge patienttilfredshed og smertereduktion ved at benytte et tredimensionelt VR interaktivt spil, som distraktion hos 4-7 årige børn under venøs kanylering.

        Læs mere her

        Presse

        Hospital har succes med Virtual Reality: William skyder måger mens han får lagt drop

        Rigshospitalet bruger VR til at aflede børns opmærksomhed, når de skal stikkes.

        William Strand får lagt et drop. Samtidig spiller han Virtual Reality, og derfor reagerer han næsten ikke på det ellers ubehagelige stik i hånden.

        Læs mere her

        Specialdesignet virtual reality spil til børn, der er bange for nåle

        Videnscenter for Børnesmerter og VR-firmaet Khora har i fællesskab udviklet et specialdesignet Virtual Reality Spil, der kan få børn til at sidde stille under fx blodprøvetagningen og adsprede dem fra at mærke stikket og smerter i forbindelse med stikket.

        Læs mere her

        VR-briller bruges til smertedistraktion til børn

        Virtual reality-briller med specialdesignede spil aktiverer og afleder børn i forbindelse med procedurer, som kan være forbundet med ubehag.

        Læs mere her

        Kontakt os

        Kontakt os for et uforpligtende møde.

        Contact-Khora Exposure

        Thomas Saaby Noer

        Thomas Saaby Noer

        Head of Healthcare

        E-Mail-white-outline-icon 
        Phone-White-Outline-icon  +45 42 30 88 75