VR-spil som smertedistraktion | Rigshospitalet
Kunde: Rigshospitalet
Target Medium: Oculus Go & Samsung Gear VR
Opgave: I en intern undersøgelse på Rigshospitalet fandt man ud af at en af de største smerteårsager som børn følte under deres ophold på hospitalet var forårsaget af rutinemæssige medicinske procedurer såsom blodprøver. Og langt det meste af smerten kom fra den angst som børn lider når de konfronteres med ideen om at blive stukket med en nål. En udbredt taktik blandt sygeplejersker er at bruge fantasirejser eller mobilspil til at distrahere børnene. For at teste nye distraktionsmetoder besluttede Kristian Bluff, Innovation Consultant hos Motivates, og Søren Walther-Larsen, overlæge fra Videnscenter for Børnesmerter, at indgå et samarbejde med Khora om at undersøge hvorvidt VR kunne bidrage med en endnu mere effektiv løsning til smertedistraktion.
Efter en række pilotprojekter udviklede Khora et spil med det specifikke formål at distrahere børn fra smertefulde procedurer. Spillet er designet som et skydespil hvor børnene skyder vandballoner med en slangebøsse mod frække havmåger, der er ude på at stjæle fisk fra børnene.
Spillet testes for tiden i tilfældigt udvalgte klinikker og resultaterne vil være tilgængelige snart.
Presse Links: Rigshospitalet Press Release | DR | DR ULTRA
Featured Cases
Contact-Healthcare
Thomas Saaby Noer
Head of Healthcare
+45 42 30 88 75